Udbytte ved anvendelse af rådgiver i bureauvalget

 

Tidsbesparende for virksomheden

Valg af reklamebureau er en tidskrævende proces - også for virksomheden selv. Der skal opstilles vurderingskriterier, nomineres kandidater, afholdes møder. Og der skal inddrages mange andre forhold som for eksempel menneskelige hensyn, samarbejdskemi og meget mere.
Vi fjerner denne belastning af virksomhedens funktioner, så arbejdsindsatsen kan koncentreres om de konkrete daglige opgaver.

 

Konfidentialitet i forløbet

Måske har virksomheden allerede det rigtige bureau? Det drejer sig måske bare om at få en ide om, hvad markedet kan byde på? Men hvis en overvejelse om skift bliver åbenbar for det nuværende bureau, kan det skabe krise i samarbejdet. Og hvis det rygtes i btanchen, vil man blive kimet ned af ivrige bureauer, som byder sig til.

Vi arbejder anonymt og kan derfor skaffe overblik og markedsindsigt, uden at disse problemer opstår.

 

Objektiv diagnose

Er det overhovedet nødvendigt at skifte samarbejdspartner? Måske er der bare en række forhold ved det nuværende buraeu, der skal strammes op? Ofte er det svært at se skoven for bare træer, når der er en "splint i øjet".

Vi kan objektivt analysere samarbejdet - og vurdere de punkter, der kræver forbedring. Samtidig kan vi give vort professionelle syn på eventuelle andre muligheder i markedet.

 

Den rigtige shortlist

Vi udarbejder en relevant shortlist baseret på en klar definition af de kompetencer, den nye samarbejdspartner skal kunne levere.

Med baggrund i vort store branchekendskab kan vi sikre, at de rigtige partneremner kommermed - også selv om virksomheden som udgangspunkt ikke kender de pågældende bureauer.

 

En effektiv valgproces

Skal der udskrives bureaukonkurrence - eller kan der bedre anvendes andre metoder til at sikre det rette valg?

Vi kan tilbyde metoder, der øger sikkerheden for at finde det rigtige match.

 

Økonomi og kontrakt

En integreret del af et godt samarbejde er et økonomisk samarbejde, som fungerer i det daglige, og som er rimeligt for begge parter.

Vi kan deltage i kontraktforhandlinger og prisfastsættelser - og dermed sikre at virksomheden får mest valuta for pengene. 



Tekst